Af Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff
Når det kommer til forskningskommunikation, fokuserer de allerfleste forskere og eksperter på selve eventen, på anledningen. Det kan være bogen, der udkommer eller foredraget og konferencen, som afholdes. I sin iver efter at kommunikere så godt som muligt om en begivenhed, kan man glemme de kommunikationsmuligheder, der findes inden begivenheder – og efter begivenheder. Vi kalder princippet for ”før, under og efter”. Eller måske mere paradigmatisk: Fra lancering til flow.
Fra lancering til flow
Inden man som ekspert og forsker skaber en plan for sin kommunikation, kan der være en meget vigtig overvejelse knyttet til det, vi kalder flow. Typisk vil mange kommunikationsindsatser tage udgangspunkt i begivenheder, fx lancering af ny bog, publicering af resultater, seminar eller lignende – og disse begivenheder vil tjene som anledninger, der gør kommunikation relevant.
Det, der nemt kan ske i denne proces, er, at man som ekspert og forsker prioriterer selve lanceringen meget højt og derfor knytter kommunikationen meget tæt til denne specifikke begivenhed – både når det gælder indhold af kommunikationen og timingen af den.
Eksempelvis viser en svensk undersøgelse (VA 2019), at 69% af forskerne kommunikerer, når deres forskningsprojekter er færdige. 42% kommunikerer undervejs, og kun 26% kommunikerer om projektet, inden det er afsluttet. Og de fleste vil sikkert genkende mønstret: Man er ofte mest optaget af selve begivenheden. Det gælder i øvrigt ikke kun forskere, men også mange andre, herunder også kommunikationsfolk.
Tænk flow som et forløb af aktiviteter
Man kan imidlertid også gøre noget andet. Man kan meget bevidst forstå kommunikationsindsatsen som et flow i stedet for en lancering, og derfor kan man opdele sine kommunikationsaktiviteter i før, under og efter selve begivenheden. Hvor begivenheden altså er lancering af en bog, publicering af en artikel, konference osv. Denne måde at tænke på medfører nemlig et meget bredere perspektiv, som giver mulighed for flere typer af kommunikationsaktiviteter. Og på den måde bliver en kommunikationsindsats ikke bare et enkelt LinkedIn-opslag den dag, man udgiver en ny bog eller ens nye undersøgelse offentliggøres.
FØR kan man fx arbejde med at skabe forventninger til konferencen eller bogen. Man kan også øge sit kommunikationsniveau omkring det emne, som begivenheden omhandler – og man kan give et indblik i processen, fx analyse af data, feedback på artikel, forberedelse til konference, nye talere osv.
UNDER er den traditionelle kommunikation, som vi kender: Nu er bogen udkommet, her er bogreceptionen, nu er artiklen online, konferencen er i gang, oplægsholder NN diskuterer dette emne, og hans hovedpointe er ….. osv.osv.
EFTER konferencen er afholdt, og bogen er udgivet, kan man både arbejde med at skabe opfølgende kommunikation, fx omkring hovedpointer, slides, talere, video osv., og man kan kommunikere om andre perspektiver på det hovedemne, som man nu har kommunikeret om i en periode.
Denne tænkning kan illustreres på denne måde:
Fra lancering til flow. Ofte er man meget optaget af selve begivenheden, og det er selvfølgelig vigtigt. Det kan være meget vigtigt at tænke før, under og efter, så forskeren kan optimere effekten af forskningskommunikationen (Gravengaard & Rendtorff 2020: 120)
En kommunikationsplan sætter aktiviteterne i system
Når man tænker flow i stedet for blot lancering, betyder det, at man får brug for at skabe et overblik over de forskellige kommunikationstiltag – og deres indbyrdes relation. Det kan man gøre vha. et ret enkelt
skema, hvor man kombinerer aktivitet med tid. Resultatet bliver en slags kalender, hvor man både har kommunikationsaktiviteter og deres tidsmæssige placering.
Et udsnit af en konkret kommunikationsplan kunne se ud som nedenfor.
Her udgiver forskeren en bog i uge 8 og afholder en konference om bogens emne i forbindelse med udgivelsen i uge 10. Kommunikationsaktiviteterne i forbindelse med disse to begivenheder er placeret både før, under og efter, at begivenhederne finder sted.
Før udgivelsen er der fokus på at skabe omtale om bogen på de sociale medier, udgive et white paper, som også er en del af konferenceindholdet, samt kontakte journalister fra relevante medier – og sørge for at hjemmesiden er helt opdateret.
Under bogudgivelsen og konferencen er disse to hovedbegivenheder i centrum – og forskeren håber på, at nogle af de journalister, som vedkommende har kontaktet forud, vil bruge tid på interview og medieomtale af bogens emne.
Efter konferencen bliver indholdet fra selve dagen versioneret til artikler, videoer og indhold på hjemmesiden. Disse tiltag kombineres i alle tre faser med en aktiv tilstedeværelse på de sociale medier.
Kommunikationsplan. Der er to centrale begivenheder i skemaet: Bogudgivelsen og konferencen. Skemaet viser, hvordan der er mange forskellige kommunikationsaktiviteter både før, under og efter begivenhederne (Gravengaard & Rendtorff 2020: 121).
Tag udgangspunkt i kommende begivenheder
Når man kaster sig ud i at lave en plan for sin egen kommunikation, behøver man naturligvis ikke planlægge et helt år i detaljer. Men det er altid en god begyndelse at finde og markere de vigtige begivenheder i sin kalender – og at sætte tid af til at overveje, hvordan man kan skabe forskningskommunikation i relation til disse begivenheder. På den måde bliver man ganske enkelt klar til at kommunikere systematisk.
Når vi her taler om begivenheder, kan det både være noget, man selv skaber – fx foredrag, gæsteforelæsninger, delresultater osv. – og det kan være begivenheder, som skabes af andre – fx Folkemøde, folketingsvalg eller fodbold-VM.
Når de vigtige begivenheder er valgt ud, kan man løbende detailplanlægge aktiviteter, kanaler og budskaber nogle måneder frem i tiden, så man er godt forberedt og kommer i gang i god tid. Og så opstår der jo masser af ting undervejs – der kommer en nye medielovgivning, Trump begynder at diskutere et nyt emne, der er politiske spændinger i Tyrkiet og en række andre ting. Det er bare godt. For så kan man udnytte, at man allerede er forberedt, og man kan på en enkelt måde inkorporere ny aktiviteter i sin plan.
Dette er specielt vigtig, hvis man vurderer at en given begivenhed, som finder sted, er vigtig og samtidig kan være en god anledning til, at man kan igangsætte noget i forhold til traditionelle medier, på sociale medier eller måske begge dele. I øjeblikket er Coronovirussen, klimarådets nye udspil, ændringerne i partiet Alternativet alle eksempler på anledninger, der opstår, og som man som forsker kan betragte som anledninger til at kommunikere om sin forskningsmæssige viden – enten for at bringe flere fakta på bordet, vurdere ideer og deres konsekvenser eller analysere relationer og historik inden for det politiske område.
Bogen Forskningskommunikation
Denne artikel er baseret på bogen Forskningskommunikation af Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff. Bogen er en praktisk håndbog for forskere og eksperter – og er for nyligt udgivet på forlaget Samfundslitteratur.
Bogen giver svar på disse spørgsmål:
- Hvordan kommunikerer du effektivt om din ekspertviden og forskning til offentligheden og udvalgte målgrupper?
- Hvordan samarbejder du mest hensigtsmæssigt med journalister?
- Og hvordan bruger du sociale medier på den mest optimale måde?
Håndbogen er baseret på forskning i strategisk kommunikation, medier, journalistik og ikke mindst forskningskommunikation. Med det udgangspunkt demonstrerer Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff, hvordan du som ekspert og forsker kan lægge en strategi for din forskningskommunikation.
Bogen rummer en række konkrete anbefalinger og praktiske værktøjer, der kan hjælpe dig i dine bestræbelser på at kommunikere effektivt om din viden til den brede offentlighed.
Gitte Gravengaard er kommunikationsforsker på Københavns Universitet, og Anders Monrad Rendtorff er mangeårig kommunikationsdirektør i en række store danske virksomheder. De har begge undervist i strategisk kommunikation og forskningskommunikation på danske universiteter.
Læs mere på forskningskommunikation.net
Referencer
VA (2019) Jag vill, men hinner inte! Forskares syn på kommunikation och öppen vetenskap. Stockholm: Vetenskap & Allmänhet, VA.