Som forskere er vi opdraget i en akademisk formidlingsgenre, hvor vi begynder ved begyndelsen:
• Først beskriver vi præmisserne for vores forskning, den tidligere forskning og vores udgangspunkt.
• Dernæst fortæller vi detaljeret om, hvordan vi er gået til vores forskning, hvilke metoder vi har brugt osv.
• Og så kommer konklusionerne – det vi har fundet ud af….
Når du skal skabe forskningskommunikation til en bredere målgruppe, fx skolelærere, sygeplejersker eller mennesker, der interesserer sig for astronomi, genmanipulation eller italiensk politik, skal du tænke kommunikation på en helt anden måde: Du skal fortælle det vigtigste først.
Det betyder, at du skal hive dine konklusioner helt op i begyndelsen af det, du vil sige, sådan at din hovedpointe står lysende klar for dem, der læser, hvad du skriver, eller hører, hvad du siger.
I vores bog kalder vi disse to måder at kommunikere på for hhv. rapporttrekanten og nyhedstrekanten.
Rapporttrekanten beskriver den traditionelle akademiske måde at kommunikere på, hvor vi præsenterer en masse information, inden vi kommer til konklusionen.
Nyhedstrekanten viser, hvordan man kan arbejde med at trække sine konklusioner tydeligt op til at begynde med – og så derefter udvælge de detaljer, præmisser og forbehold, som skal med i det, man siger.
Du kan bruge nyhedstrekanten
• når du skriver en tekst, fx en formidlende artikel eller et debatindlæg
• når du taler med en journalist
• når du skriver en mail til en journalist, for at gøre vedkommende interesseret i din forskning
• når du holder et foredrag
• når du laver et opslag på de sociale medier
• og en lang række andre steder…….
Du kan læse meget mere om, hvordan du mest hensigtsmæssigt formulerer dig, når du ønsker at ramme en bredere målgruppe uden for universitetet i bogen Forskningskommunikation.