Ud fra vores 57 interview med forskere i forbindelse med bogen Forskningskommunikation har vi udpeget fem grundlæggende og idealtypiske forskerpersonaer, som hver især har forskellig selvforståelse, tænker forskelligt om det at optræde i medierne, og som ligeledes har forskellige mål med denne optræden. Derfor agerer de forskelligt i deres samarbejde med journalister og medier og på de sociale netværksmedier.
Hvilken type forsker er du? Og hvorfor? Måske er du en blanding af to typer afhængig af situationen?
De fem forskertyper er:
- Den tilbageholdende forsker – udtaler sig sjældent
Denne type forsker optræder sjældent i medierne. Hun ønsker typisk at fokusere på forskning og undervisning, og kan måske ikke helt se formålet med og værdien af at bruge ret meget tid på at samarbejde med journalister. - Forskeren som individuel fagekspert – udtaler sig kun om sin egen forskning
Den individuelle fagekspert er selektiv og påpasselig, hvad angår medieoptrædener, og udtaler sig kun til medierne, hvis emnet ligger inden for de områder, hendes egen forskning dækker. På den måde er hun fuldstændig sikker på selv at have forskningsmæssigt belæg for alt, hvad hun siger. - Forskeren som faglig ekspert – fremlægger forskningsbaseret viden uden at tage stilling
Også den faglige ekspert har et strengt fagligt fokus og udtaler sig kun, hvis hun har forskningsmæssigt belæg og kan dokumentere sine påstande ved at henvise til sin egen eller til andres forskning. - Forskeren som faglig ekspert med en mening – tager stilling, vurderer og giver anvisninger
Denne forskerpersona udtaler sig både om egen og andres forskning. Derudover tager hun, baseret på sin store faglige og forskningsmæssige viden, også gerne stilling til en række aktuelle problematikker og verserende debatter, når hun udtaler sig i medierne. Hun er ikke bange for at sige: ”Jeg mener, at …”. - Forskeren som samfundsdebattør – engagerer sig i diskussioner af mange forskellige temaer
Denne type forsker udtaler sig generelt om en række forskellige emner i medierne – både indenfor og udenfor sit faglige område og både med og uden forskningsmæssigt belæg. Vedkommende deltager i udstrakt grad i debatten af problemstillinger, som fylder noget i offentligheden – nogle gange er vedkommende forskningsbaseret, i andre tilfælde udelukkende meningsbåret.
Læs mere om de fem forskertyper i bogen Forskningskommunikation.