{"id":686,"date":"2020-03-17T11:55:39","date_gmt":"2020-03-17T09:55:39","guid":{"rendered":"http:\/\/forskningskommunikation.net\/?p=686"},"modified":"2020-03-17T11:56:57","modified_gmt":"2020-03-17T09:56:57","slug":"artikel-bragt-i-k-forum-taenk-foer-under-og-efter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/?p=686","title":{"rendered":"Artikel bragt i K-forum. T\u00e6nk: \u201dF\u00f8r, under og efter\u201d"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Af Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det kommer til forskningskommunikation, fokuserer de allerfleste forskere og eksperter p\u00e5 selve eventen, p\u00e5 anledningen. Det kan v\u00e6re bogen, der udkommer eller foredraget og konferencen, som afholdes. I sin iver efter at kommunikere s\u00e5 godt som muligt om en begivenhed, kan man glemme de kommunikationsmuligheder, der findes inden begivenheder \u2013 og efter begivenheder. Vi kalder princippet for \u201df\u00f8r, under og efter\u201d. Eller m\u00e5ske mere paradigmatisk: Fra lancering til flow.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Fra lancering til flow<\/h4>\n\n\n\n

Inden\nman som ekspert og forsker skaber en plan for sin kommunikation, kan der v\u00e6re\nen meget vigtig overvejelse knyttet til det, vi kalder flow<\/em>. Typisk vil\nmange kommunikationsindsatser tage udgangspunkt i begivenheder, fx lancering af\nny bog, publicering af resultater, seminar eller lignende \u2013 og disse\nbegivenheder vil tjene som anledninger, der g\u00f8r kommunikation relevant. <\/p>\n\n\n\n

Det,\nder nemt kan ske i denne proces, er, at man som ekspert og forsker prioriterer\nselve lanceringen meget h\u00f8jt og derfor knytter kommunikationen meget t\u00e6t til\ndenne specifikke begivenhed \u2013 b\u00e5de n\u00e5r det g\u00e6lder indhold af kommunikationen og\ntimingen af den. <\/p>\n\n\n\n

Eksempelvis\nviser en svensk unders\u00f8gelse (VA 2019), at 69% af forskerne kommunikerer,\nn\u00e5r deres forskningsprojekter er f\u00e6rdige. 42% kommunikerer undervejs, og kun\n26% kommunikerer om projektet, inden det er afsluttet. Og de fleste vil sikkert\ngenkende m\u00f8nstret: Man er ofte mest optaget af selve begivenheden. Det g\u00e6lder i\n\u00f8vrigt ikke kun forskere, men ogs\u00e5 mange andre, herunder ogs\u00e5  kommunikationsfolk.<\/p>\n\n\n\n

T\u00e6nk flow som et forl\u00f8b af aktiviteter<\/h4>\n\n\n\n

Man\nkan imidlertid ogs\u00e5 g\u00f8re noget andet. Man kan meget bevidst forst\u00e5\nkommunikationsindsatsen som et flow<\/em> i\nstedet for en lancering<\/em>, og derfor\nkan man opdele sine kommunikationsaktiviteter i f\u00f8r, under og efter<\/em> selve begivenheden. Hvor begivenheden alts\u00e5 er lancering\naf en bog, publicering af en artikel, konference osv. Denne m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5\nmedf\u00f8rer nemlig et meget bredere perspektiv, som giver mulighed for flere typer\naf kommunikationsaktiviteter. Og p\u00e5 den m\u00e5de bliver en kommunikationsindsats\nikke bare et enkelt LinkedIn-opslag den dag, man udgiver en ny bog eller ens\nnye unders\u00f8gelse offentligg\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n

F\u00d8R kan man fx arbejde med at skabe forventninger til\nkonferencen eller bogen. Man kan ogs\u00e5 \u00f8ge sit kommunikationsniveau omkring det\nemne, som begivenheden omhandler \u2013 og man kan give et indblik i processen, fx\nanalyse af data, feedback p\u00e5 artikel, forberedelse til konference, nye talere\nosv.<\/p>\n\n\n\n

UNDER er den traditionelle kommunikation, som vi kender: Nu\ner bogen udkommet, her er bogreceptionen, nu er artiklen online, konferencen er\ni gang, opl\u00e6gsholder NN diskuterer dette emne, og hans hovedpointe er …..\nosv.osv.<\/p>\n\n\n\n

EFTER konferencen er afholdt, og bogen er udgivet, kan man\nb\u00e5de arbejde med at skabe opf\u00f8lgende kommunikation, fx omkring hovedpointer,\nslides, talere, video osv., og man kan kommunikere om andre perspektiver p\u00e5 det\nhovedemne, som man nu har kommunikeret om i en periode.<\/p>\n\n\n\n

Denne\nt\u00e6nkning kan illustreres p\u00e5 denne m\u00e5de:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fra lancering til flow. Ofte er man\nmeget optaget af selve begivenheden, og det er selvf\u00f8lgelig vigtigt. Det kan\nv\u00e6re meget vigtigt at t\u00e6nke f\u00f8r, under og efter, s\u00e5 forskeren kan optimere\neffekten af forskningskommunikationen (Gravengaard & Rendtorff 2020: 120)<\/em><\/p>\n\n\n\n

En kommunikationsplan s\u00e6tter aktiviteterne i system<\/h4>\n\n\n\n

N\u00e5r man t\u00e6nker flow i stedet for blot lancering, betyder det, at man\nf\u00e5r brug for at skabe et overblik over de forskellige kommunikationstiltag \u2013 og\nderes indbyrdes relation. Det kan man g\u00f8re vha. et ret enkelt<\/p>\n\n\n\n

skema, hvor man kombinerer aktivitet med tid. Resultatet bliver en\nslags kalender, hvor man b\u00e5de har kommunikationsaktiviteter og deres\ntidsm\u00e6ssige placering. <\/p>\n\n\n\n

Et udsnit af en konkret kommunikationsplan kunne se ud som nedenfor. <\/p>\n\n\n\n

Her udgiver forskeren en bog i uge 8 og afholder en konference om\nbogens emne i forbindelse med udgivelsen i uge 10. Kommunikationsaktiviteterne\ni forbindelse med disse to begivenheder er placeret b\u00e5de f\u00f8r, under og efter, at\nbegivenhederne finder sted. <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8r<\/em> udgivelsen er der fokus p\u00e5 at skabe omtale om bogen p\u00e5 de\nsociale medier, udgive et white paper, som ogs\u00e5 er en del af\nkonferenceindholdet, samt kontakte journalister fra relevante medier \u2013 og s\u00f8rge\nfor at hjemmesiden er helt opdateret. <\/p>\n\n\n\n

Under <\/em>bogudgivelsen og konferencen er disse to hovedbegivenheder\ni centrum \u2013 og forskeren h\u00e5ber p\u00e5, at nogle af de journalister, som vedkommende\nhar kontaktet forud, vil bruge tid p\u00e5 interview og medieomtale af bogens emne. <\/p>\n\n\n\n

Efter <\/em>konferencen bliver indholdet fra selve dagen versioneret\ntil artikler, videoer og indhold p\u00e5 hjemmesiden. Disse tiltag kombineres i alle\ntre faser med en aktiv tilstedev\u00e6relse p\u00e5 de sociale medier.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Kommunikationsplan.\nDer er to centrale begivenheder i skemaet: Bogudgivelsen og konferencen.\nSkemaet viser, hvordan der er mange forskellige kommunikationsaktiviteter b\u00e5de\nf\u00f8r, under og efter begivenhederne (Gravengaard & Rendtorff 2020: 121).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Tag udgangspunkt i kommende begivenheder <\/h4>\n\n\n\n

N\u00e5r man kaster sig ud i at lave en plan for sin egen kommunikation, beh\u00f8ver\nman naturligvis ikke planl\u00e6gge et helt \u00e5r i detaljer. Men det er altid en god\nbegyndelse at finde og markere de vigtige begivenheder i sin kalender \u2013 og at\ns\u00e6tte tid af til at overveje, hvordan man kan skabe forskningskommunikation i\nrelation til disse begivenheder. P\u00e5 den m\u00e5de bliver man ganske enkelt klar til\nat kommunikere systematisk. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi her taler om begivenheder, kan det b\u00e5de v\u00e6re noget, man selv\nskaber \u2013 fx foredrag, g\u00e6steforel\u00e6sninger, delresultater osv. \u2013 og det kan v\u00e6re\nbegivenheder, som skabes af andre \u2013 fx Folkem\u00f8de, folketingsvalg eller fodbold-VM.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r de vigtige begivenheder er valgt ud, kan man l\u00f8bende\ndetailplanl\u00e6gge aktiviteter, kanaler og budskaber nogle m\u00e5neder frem i tiden,\ns\u00e5 man er godt forberedt og kommer i gang i god tid. Og s\u00e5 opst\u00e5r der jo masser\naf ting undervejs \u2013 der kommer en nye medielovgivning, Trump begynder at\ndiskutere et nyt emne, der er politiske sp\u00e6ndinger i Tyrkiet og en r\u00e6kke andre\nting. Det er bare godt. For s\u00e5 kan man udnytte, at man allerede er forberedt,\nog man kan p\u00e5 en enkelt m\u00e5de inkorporere ny aktiviteter i sin plan. <\/p>\n\n\n\n

Dette er specielt vigtig, hvis man vurderer at en given begivenhed, som\nfinder sted, er vigtig og samtidig kan v\u00e6re en god anledning til, at man kan\nigangs\u00e6tte noget i forhold til traditionelle medier, p\u00e5 sociale medier eller\nm\u00e5ske begge dele. I \u00f8jeblikket er Coronovirussen, klimar\u00e5dets nye udspil, \u00e6ndringerne\ni partiet Alternativet alle eksempler p\u00e5 anledninger, der opst\u00e5r, og som man\nsom forsker kan betragte som anledninger til at kommunikere om sin\nforskningsm\u00e6ssige viden \u2013 enten for at bringe flere fakta p\u00e5 bordet, vurdere\nideer og deres konsekvenser eller analysere relationer og historik inden for\ndet politiske omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Bogen <\/strong>Forskningskommunikation<\/a><\/h4>\n\n\n\n

Denne artikel er baseret p\u00e5 bogen\nForskningskommunikation<\/em> af Gitte\nGravengaard og Anders Monrad Rendtorff. Bogen er en praktisk h\u00e5ndbog for\nforskere og eksperter \u2013 og er for nyligt udgivet p\u00e5 forlaget\nSamfundslitteratur.<\/p>\n\n\n\n

Bogen giver svar p\u00e5 disse\nsp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n

  • Hvordan kommunikerer du effektivt om din\nekspertviden og forskning til offentligheden og udvalgte m\u00e5lgrupper? <\/li>
  • Hvordan samarbejder du mest hensigtsm\u00e6ssigt med\njournalister? <\/li>
  • Og hvordan bruger du sociale medier p\u00e5 den mest\noptimale m\u00e5de? <\/li><\/ul>\n\n\n\n

    H\u00e5ndbogen er baseret p\u00e5 forskning\ni strategisk kommunikation, medier, journalistik og ikke mindst\nforskningskommunikation. Med det udgangspunkt demonstrerer Gitte Gravengaard og\nAnders Monrad Rendtorff, hvordan du som ekspert og forsker kan l\u00e6gge en\nstrategi for din forskningskommunikation.<\/p>\n\n\n\n

    Bogen rummer en r\u00e6kke konkrete\nanbefalinger og praktiske v\u00e6rkt\u00f8jer, der kan hj\u00e6lpe dig i dine bestr\u00e6belser p\u00e5\nat kommunikere effektivt om din viden til den brede offentlighed.<\/p>\n\n\n\n

    Gitte Gravengaard er\nkommunikationsforsker p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, og Anders Monrad Rendtorff er\nmange\u00e5rig kommunikationsdirekt\u00f8r i en r\u00e6kke store danske virksomheder. De har\nbegge undervist i strategisk kommunikation og forskningskommunikation p\u00e5 danske\nuniversiteter.<\/p>\n\n\n\n

    L\u00e6s mere p\u00e5\nforskningskommunikation.net<\/p>\n\n\n\n

    Referencer<\/h4>\n\n\n\n

    VA (2019) Jag vill, men hinner inte! Forskares syn p\u00e5 kommunikation och \u00f6ppen\nvetenskap. <\/em>Stockholm: Vetenskap & Allm\u00e4nhet, VA.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Af Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff N\u00e5r det kommer til forskningskommunikation, fokuserer de allerfleste forskere og eksperter p\u00e5 selve eventen, p\u00e5 anledningen. Det kan v\u00e6re bogen, der udkommer eller foredraget og konferencen, som afholdes. I sin iver efter at kommunikere s\u00e5 godt som muligt om en begivenhed, kan man glemme de kommunikationsmuligheder, der findes […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"off","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-686","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mere-om"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/686","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=686"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/686\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":691,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/686\/revisions\/691"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=686"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=686"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=686"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}