{"id":620,"date":"2020-03-11T16:29:14","date_gmt":"2020-03-11T14:29:14","guid":{"rendered":"http:\/\/forskningskommunikation.net\/?p=620"},"modified":"2020-03-12T13:06:56","modified_gmt":"2020-03-12T11:06:56","slug":"taenk-foer-under-og-efter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/?p=620","title":{"rendered":"T\u00e6nk f\u00f8r, under og efter"},"content":{"rendered":"[et_pb_section admin_label=&#8221;section&#8221;]\n\t\t\t[et_pb_row admin_label=&#8221;row&#8221;]\n\t\t\t\t[et_pb_column type=&#8221;4_4&#8243;][et_pb_text admin_label=&#8221;Text&#8221;]\n<p>N\u00e5r man som ekspert og forsker udgiver en ny artikel,\nafholder en konference eller skriver en ny bog, er man ofte tilb\u00f8jelig til at\nt\u00e6nke, at man vil kommunikere, <em>n\u00e5r<\/em>\nbogen udkommer, og <em>n\u00e5r <\/em>konferencen\nafholdes.<\/p>\n\n\n\n<p>Men ofte er der faktisk en lang r\u00e6kke muligheder for at\nkommunikere om bogens indhold og konferencens emne b\u00e5de <em>f\u00f8r<\/em> og <em>efter<\/em> bogen\nudgives, og konferencen afholdes.<\/p>\n\n\n\n<p>Derfor kan du med fordel t\u00e6nke din kommunikation som et <em>flow<\/em> af kommunikationstiltag, og ikke\nbare som et enkelt LinkedIn-opslag, den dag din artikel, eller din unders\u00f8gelse\nudkommer.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>F\u00d8R<\/strong> kan du fx arbejde med at skabe forventninger til din konference eller bog. Du kan ogs\u00e5 \u00f8ge dit kommunikationsniveau omkring det emne, som begivenheden omhandler \u2013 og du kan give et indblik i processen, fx analyse af data, feedback p\u00e5 artikel, forberedelse til konference, nye talere osv.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>UNDER<\/strong> er den traditionelle kommunikation, som vi kender: Nu er bogen udkommet, her er bogreceptionen, nu er artiklen online, konferencen er i gang, opl\u00e6gsholder NN diskuterer dette emne, og hans hovedpointe er &#8230;.. osv.osv.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>EFTER<\/strong> konferencen er afholdt, og bogen er udgivet, kan du b\u00e5de arbejde med at skabe opf\u00f8lgende kommunikation, fx omkring hovedpointer, slides, talere, video osv., og du kan kommunikere om andre perspektiver p\u00e5 det hovedemne, som du nu har kommunikeret om i en periode.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"547\" src=\"http:\/\/forskningskommunikation.net\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Figur2-1024x547.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-553\" srcset=\"http:\/\/forskningskommunikation.net\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Figur2-980x524.png 980w, http:\/\/forskningskommunikation.net\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Figur2-480x256.png 480w\" sizes=\"(min-width: 0px) and (max-width: 480px) 480px, (min-width: 481px) and (max-width: 980px) 980px, (min-width: 981px) 1024px, 100vw\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p>Du kan l\u00e6se meget mere om, hvordan du skaber en plan for din forskningskommunikation i <a rel=\"noreferrer noopener\" aria-label=\"Forskningskommunikation (\u00e5bner i en ny fane)\" href=\"https:\/\/samfundslitteratur.dk\/bog\/forskningskommunikation\" target=\"_blank\">Forskningskommunikation<\/a>.<\/p>\n[\/et_pb_text][\/et_pb_column]\n\t\t\t[\/et_pb_row]\n\t\t[\/et_pb_section]","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>N\u00e5r man som ekspert og forsker udgiver en ny artikel, afholder en konference eller skriver en ny bog, er man ofte tilb\u00f8jelig til at t\u00e6nke, at man vil kommunikere, n\u00e5r bogen udkommer, og n\u00e5r konferencen afholdes. Men ofte er der faktisk en lang r\u00e6kke muligheder for at kommunikere om bogens indhold og konferencens emne b\u00e5de [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"<!-- wp:paragraph -->\n<p>N\u00e5r man som ekspert og forsker udgiver en ny artikel,\nafholder en konference eller skriver en ny bog, er man ofte tilb\u00f8jelig til at\nt\u00e6nke, at man vil kommunikere, <em>n\u00e5r<\/em>\nbogen udkommer, og <em>n\u00e5r <\/em>konferencen\nafholdes.<\/p>\n<!-- \/wp:paragraph -->\n\n<!-- wp:paragraph -->\n<p>Men ofte er der faktisk en lang r\u00e6kke muligheder for at\nkommunikere om bogens indhold og konferencens emne b\u00e5de <em>f\u00f8r<\/em> og <em>efter<\/em> bogen\nudgives, og konferencen afholdes.<\/p>\n<!-- \/wp:paragraph -->\n\n<!-- wp:paragraph -->\n<p>Derfor kan du med fordel t\u00e6nke din kommunikation som et <em>flow<\/em> af kommunikationstiltag, og ikke\nbare som et enkelt LinkedIn-opslag, den dag din artikel, eller din unders\u00f8gelse\nudkommer.<\/p>\n<!-- \/wp:paragraph -->\n\n<!-- wp:paragraph -->\n<p><strong>F\u00d8R<\/strong> kan du fx arbejde med at skabe forventninger til din konference eller bog. Du kan ogs\u00e5 \u00f8ge dit kommunikationsniveau omkring det emne, som begivenheden omhandler \u2013 og du kan give et indblik i processen, fx analyse af data, feedback p\u00e5 artikel, forberedelse til konference, nye talere osv.<\/p>\n<!-- \/wp:paragraph -->\n\n<!-- wp:paragraph -->\n<p><strong>UNDER<\/strong> er den traditionelle kommunikation, som vi kender: Nu er bogen udkommet, her er bogreceptionen, nu er artiklen online, konferencen er i gang, opl\u00e6gsholder NN diskuterer dette emne, og hans hovedpointe er ..... osv.osv.<\/p>\n<!-- \/wp:paragraph -->\n\n<!-- wp:paragraph -->\n<p><strong>EFTER<\/strong> konferencen er afholdt, og bogen er udgivet, kan du b\u00e5de arbejde med at skabe opf\u00f8lgende kommunikation, fx omkring hovedpointer, slides, talere, video osv., og du kan kommunikere om andre perspektiver p\u00e5 det hovedemne, som du nu har kommunikeret om i en periode.<\/p>\n<!-- \/wp:paragraph -->\n\n<!-- wp:image {\"id\":553,\"sizeSlug\":\"large\"} -->\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img src=\"http:\/\/forskningskommunikation.net\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Figur2-1024x547.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-553\"\/><\/figure>\n<!-- \/wp:image -->\n\n<!-- wp:paragraph -->\n<p>Du kan l\u00e6se meget mere om, hvordan du skaber en plan for din forskningskommunikation i <a rel=\"noreferrer noopener\" aria-label=\"Forskningskommunikation (\u00e5bner i en ny fane)\" href=\"https:\/\/samfundslitteratur.dk\/bog\/forskningskommunikation\" target=\"_blank\">Forskningskommunikation<\/a>.<\/p>\n<!-- \/wp:paragraph -->","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-620","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mere-om"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/620","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=620"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/620\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":625,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/620\/revisions\/625"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=620"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=620"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/forskningskommunikation.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=620"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}